Hos nextpuzzle sætter vi barren højt – og når målet hver gang

Alle konsulenter i nextpuzzle er drevet af en professionel trang til at gøre en oprigtig forskel, i de organisationer vi arbejder med. Og vi har høje standarder for, hvilke ingredienser en god konsulent består af.

Faglighed
Vores kunder vil udelukkende møde konsulenter med en solid faglig baggrund og erfaring. Vi har således medarbejdere, der er erfarne inden for centrale modeller som MSP, MoP, P3M3, Prince2 og ITIL. Og vi er kendt for at omsætte best practice til daglig praksis hos vores kunder. Vi sætter stort set altid to konsulenter på opgaven, hvilket sikrer et solidt vidensgrundlag og løbende faglig supplering.

Procesorientering
Forandringer sker ikke af sig selv. Men med de rette processer og aktiviteter er de godt på vej. Derfor lægger vi energi i at designe den konkrete proces, der skal foranledige transformationen hos vores kunder. Det kræver indsigt og forberedelse, men værdien af et solidt procesdesign er uvurderlig.

Ærlighed
Vi er kendte og værdsatte for at sige tingene, som vi ser dem – med respekt for vores kunders kultur og kontekst. Også når det er svært eller betyder, at vi måske må ændre i scope eller proces undervejs. Transformationer handler om udvikling, og vi ser det som en vigtig del af vores leverance, at vi udfordrer og yder fagligt modspil hele vejen frem til målet.