Selv forventede gevinster skal stadigvæk høstes. Vi viser hvordan.

Kunsten at balancere ledelse & lederskab

Eksempler på vores rådgivning om ledelse og drift:

 

Ledelsessparring og coaching

Gennem tiderne er vi ofte blevet inviteret indenfor, når offentlige topledere og ledelsesteams har haft brug for strategisk sparring og coaching. Med udgangspunkt i den udviklende samtale og tilbagemelding tilbyder vi sparrings- og coachingforløb af kortere eller længere varighed for enkeltpersoner og ledelsesteams. Al sparring og -coaching skræddersyes i forhold til de oplevede udfordringer. Forløbene kan således spænde fra en ’traditionel’ personlig samtale over interview, analyse samt tilbagemeldinger til en større gruppe.

 

Facilitering af seminarer og workshops

Facilitering er en af nextpuzzles kernekompetencer. Vi har stor erfaring med at facilitere både seminarer og workshops for bl.a. ledergrupper, deltagere i strategiske udviklingsinitiativer og interessenter på tværs af bl.a. forskellige sektorer. Vi skaber rammen og strukturen i overensstemmelse med jeres ønsker til arrangementet, som vi faciliterer og sikrer, at I når i mål med.