Effektivitet, inddragelse og kvalitet er nøgleord for vores tilgang til at løse opgaver for vores kunder.

Kunder i nextpuzzle skal opleve, at deres opgave bliver løst med den ordentlighed og grundighed, som enhver strategisk udfordring kræver og fortjener. Vi har både resultat og proces for øje, for kun ad den vej danner vi grundlag for helhjertet ejerskab i organisationen.

Effektive
Effektivitet handler for os om at optimere hver opgave i de givne rammer og styre processen med respekt for vores kunders tid og ressourcer. Det betyder, at vi lægger stor vægt på det indledende design sammen med kunden, og at vi forholder os åbne overfor ændringer og justeringer undervejs, såfremt det gavner resultatet eller forløbet. For effektivitet handler også om at udnytte den store viden, vores kunder besidder om deres egen organisation.

Inddragende
Vi interesserer os oprigtigt for vores kunder. Og vi brænder for at skabe forandringen i fællesskab. Inddragelse og tæt samarbejde er derfor grundlæggende for al vores arbejde, hvad enten det foregår i intense sparringsmøder på direktionsniveau eller i workshops med arbejdsgrupper. Inddragelse giver ejerskab, men lige så vigtig er uddannelseselementet og videndelingen, der ultimativt skal gøre vores kunder selvkørende.

Kvalitetsbevidste
Høj kvalitet og ordentlighed gennemsyrer alle leverancer, der har nextpuzzle som afsender. Analyser, vurderinger og anbefalinger udarbejder vi med faglig professionalisme og det specifikke formål for øje. Konsulenter ankommer engagerede til hvert enkelt møde, ligesom vi sikrer den tværgående kvalitet gennem løbende reviews og sparring. 

Vores egen succes måler vi på, om gamle kunder inviterer os til nye samarbejder. Det sker tit, at vi bliver budt indenfor igen- og det er vi naturligvis stolte af.